Arrangementet, som afholdes hvert år d. 3. weekend i november, er efterhånden blevet en fast lokal tradition, som mange besøger hvert år.
VinterBazaren har ca. 20 udstillere. Nogle har været med fra starten og andre er kommet til undervejs. Sortimentet er bredt, men fælles for alle udstillere er en passion for at fremstille lækre håndlavede produkter af høj kvalitet.
Siden VinterBazar Bredes julemarked slog dørene op for første gang, har udstillingen haft til huse i Brede Børnehave. Børnehaven er en gammel fin bygning, som hører med til det gamle industrisamfund i Brede.